
Cykelsuperstierne har overordnet fire kvalitetsmål. Kvalitetsmålene er udviklet, så cyklisterne kan få den bedst mulige oplevelse ved at cykle på Cykelsuperstierne. De fire mål er:
- Tilgængelighed til nettet
Cykelsuperstierne skal forbinde koncentrationer af arbejdspladser, studiepladser og boliger og give adgang til kollektive trafikterminaler.
- Fremkommelighed
Cykelsuperstierne skal give pendlercyklisterne den hurtigst mulige vej mellem bolig og arbejde eller studier. De skal være så direkte og med så få forhindringer og stop som muligt og med plads til at holde sit eget tempo uden at blive forsinket.
- Komfort
Cykelsuperstierne skal gøre cykelturen til og fra arbejde eller studiet til en behagelig oplevelse for cykelpendlerne. De skal have jævn belægning, høj grad af vedligehold, tilbyde ekstra service og give mulighed for gode cykeloplevelser - fx via grønne områder.
- Sikkerhed og tryghed
Cykelsuperstierne skal sikre et lavt antal ulykker, og pendlercyklisterne skal føle sig trygge både i trafikken og på øde strækninger. Dette bedømmes konkret ud fra belysningen og synligheden af cyklisten for omgivelserne. Ud over disse kriterier vurderes det kvalitativt, om en rute lever op til kravene.
Samarbejdende kommuner i projektet
- Albertslund Kommune
- Allerød Kommune
- Ballerup Kommune
- Brøndby Kommune
- Egedal kommune
- Fredensborg kommune
- Frederiksberg Kommune
- Frederikssund Kommune
- Furesø Kommune
- Gentofte Kommune
- Gladsaxe Kommune
- Helsingør Kommune
- Herlev Kommune
- Hvidovre Kommune
- Høje-Taastrup Kommune
- Hørsholm Kommune
- Ishøj Kommune
- Københavns Kommune
- Lyngby-Taarbæk
- Rudersdal Kommune
- Rødovre Kommune
- Vallensbæk Kommune
Hvem samarbejder vi med?
Cykelsuperstierne samarbejder med flere parter på en lang række forskellige områder.
- Bikeability
- Bloggen Copenhagenize
- Dansk Cyklist Forbund
- DSB S-tog
- European Cyklist Federation
- I Bike CPH
- Just Bike
- Region Hovedstaden
- Vejdirektoratet, Cykelpuljen

